
|
Træfning studeres efter
indskydning.
|
|

PISTOLTERRÆN
Terrænskydning foregår som navnet
siger, i terrænet.
De fleste skydninger foregår i militære terræner, men
alle steder hvor det er muligt at opnå den korrekte sikkerhed kan
bruges. På fyn skydes der i Skallebjerg grusgrav v. Hårby,
og på Klintholm losseplads v. Hesselager.
Skydningen foregår i forskellige skydestillinger,
på tid, på op til 5 skiver der varierer både i farver,
faconer og størrelser.
For sikkerhedens skyld foregår skydningen under kommando, og det
er ikke tilladt at bevæge sig rundt i terrænet med et ladt
våben.
Der skydes med kaliber 22, kaliber 32, kaliber 38 og 9mm, med pistol og
revolver.
Skydestillingerne er: Stående, Højt knælende, Lavt
knælende, Siddende og Liggende.
Skydetiden med kaliber 22, varierer fra 8 til 10 sekunder, dog oftest
10 sekunder. På grovpistol og revolver, mellem 10 og 12 sekunder,
oftest 12 sekunder. Variationer kan forekomme, hvis stationen er meget
svær eller meget let. Der skydes altid 5 skud pr. station, og man
vælger selv om man vil bruge én eller 2 hænder.
En skydning består af indskydning, altid
på en afstand af 25 meter, og et antal stationer. I de fleste tilfælde
er der 8 stationer, og der bruges derfor 45 skud til en skydning.
Det er muligt at få lov til omskydning, hvis der er en "klikker"
eller en funktioneringsfejl, men der gives kun én omskydning pr.
skydning.
Man kan derfor maksimalt få brug for 50 skud pr. skydning.
Der er ofte koblet en sekundskydning på kaliber 22 skydningen.
Sekundskydning foregår på selvmarkerende
skiver, og mod et ur.
Der er koblet en lampe på hver skive så man kan se om der
er truffet.
Kommandoen er "KLAR" hvorefter der lyder et signal, og der må
skydes. Tiden stopper efter 5 skud, og kan aflæses på et display.
For hver skive der ikke træffes, lægges der 2 sekunder til
tiden.
Den der har brugt kortest tid, vinder.
Har du fået lyst til at høre mere om denne disciplin, eller
har du lyst til at prøve når sæsonen starter , så
kontakt:
Klaus M. Knudsen.
|
 |